Familien Olsen - privatpc.dk - dukkehjem.dk
Welcome > Statistik > Sæson start+slut > 2008

2008

Sæsonstart i april

Foråret kom lidt senere i år end sidste år men omkring 4 april fik vi hevet pool'en frem i lyset igen. Som det ses blev vi igen positivt overraskede over vandet - igen kun lidt blade og ellers pænt og klart pool-vand. 

Vinteren har været noget mere våd og pool'en er derfor blevet fyldt med regn-og smeltevand - der skal ikke fyldes yderligere op. Til gengæld er Ph-værdien noget lav - omkring 6.8, så for første gang skal der tilsættes Ph+. Skyldes formentlig at regnvandet er surt (< Ph 7).

Der er investeret i et nyt termometer - digitalt og trådløst - og temperatuen ligger omkring de 7 grader.  

Temperaturen kravler hurtigt opad og allerede medio april er vi oppe på 12.5 grader. Det er dog stadig en anelse for koldt til at vi har lyst til at hoppe i.

Omkring starten af maj er vi oppe på 21 grader - og første dukkert er i hus. Godt med solvarme.

Nedlukning november

Så er det atter blevet tid til oprydning, rengøring og delvis tømmning af poolen inden vinteren for alvor sætter ind. Med et par træer i haven skal oprydning tages i bogstaveligste forstand. Som det ses på billedet, skal der fjernes mange blade - og der er væsentligt flere under tæppet end over.

Temperaturen er nede under 8 grader og vi tør ikke rigtigt trække den længere.  Vandet er nu fuldstændigt stabilt og det har - udover ved opstarten - kun været nødvendigt at tilsætte et par deciliter PH-minus til regulering.

Hertil kommer naturligvis klor. Da vi anskaffede pool'en købte vi også en klorinator samt en Nature 2 som supplement til klor for desinfektion. Disse to skulle tilsammen gøre det nemt at holde det nødvendige niveau af desinficering uden at skulle se til pool'en hver dag.

I praksis har det dog vist sig at det er rimeligt enkelt at holde et passende niveau bare ved at tilsætte klor (HTH klor i pulverform) løbende, så vi har klaret os på den vis hele sæsonen. Eneste forbrug har derfor været en enkelt spand klor (10 kg) - og så naturligvis tabletter til måling af Ph og klor-værdi. Her har vi også eksperimenteret med både en elektronisk Ph-måler, strimler, tabletter samt dråbe-testsæt - og er endt med den oprindelige løsning med tabletter, der er nem at bruge, præcis og virker hver gang!

Pumpen, der er på 1 kW, har i år kørt i 962 timer, dvs. en udgift på knapt 2000 kr. De samlede drift-udgifter for 2008 sniger sig derfor op omkring 3000 kr.

Vandet tapper vi stadig af med en dykpumpe indtil dyser og skimmer er fri, hvorefter rørene tømmes med en pumpe+boremaskine. Ved godt at der findes smartere måder (se forum på Poolrådgiveren), men har ikke nået at lave et U-rør til skimmer så vi kan bruge filterpumpen og fik heller ikke prøvet at tømme rørene med trykluft. Kommer måske næste år.

Til slut tilsættes klor som ved chok-kloring og dykpumpen får et kvarters tid til at cirkulere vandet.

Vinterdækkenet monteres i den ene ande af poolen og fæstnes derefter, skiftevis i hver side, indtil hele pool'en er dækket. Forhåbentlig er den stadig nogenlunde ren og pæn når vi pakker den ud næste år.